Snickerskage

Opskrift til personer Opskrift til 8 personer

Forberedelsestid

3 timer

Tilberedelsestid

30 minutter

Samlet tid

3 timer og 30 minutter

Beskrivelse

Snickerskage er den lækreste kage med karamel, peanuts og mørk chokolade. Server den som den er eller med creme fraiche eller is til.

Ingrediensliste

  • Chokoladekage

  • 135 g. hvedemel
  • 250 g. sukker
  • 1 tsk. vaniljesukker
  • 1 tsk. bagepulver
  • 60 g. mælk
  • 1 stk. æg
  • 30 g. bagekakao
  • 115 g. vand
  • 120 g. smør
  • Karamel

  • 1 ds. kondenseret mælk
  • Topping

  • 40 g. saltede peanuts
  • 100 g. mørk chokolade

Fremgangsmåde

  1. Først skal karamellen sættes over.
  2. Fyld en gryde med vand.
  3. Tag papiremballagen af den kondenserede mælk og læg dåsen i gryden. Sørg for at den er dækket med vand og lad den så koge/simre i 3 timer, så får du en dejlig cremet karamel.
  4. Nu skal kagen laves.
  5. Bland hvedemel, sukker, vaniljesukker og bagepulver i en skål.
  6. I en anden skål blandes mælk og æg sammen.
  7. I en lille gryde vejes vand, kakaopulver og smør af i. Sæt det over varmen og lad det hele smelte smelte sammen til en ensartet masse. Lad det få et lille opkog.
  8. Tænd ovnen på 180 grader alm. ovn (over- og undervarme).
  9. Vend kakaoblandingen sammen med melblandingen.
  10. Rør til sidst æggeblandingen i.
  11. Smør en form på ca. 18 x 18 cm. eller en springform med 20 cm. i diameter. Du kan også beklæde den med bagepapir.
  12. Hæld dejen over i formen.
  13. Bag kagen i midten af ovnen i ca. 25-30 minutter. Tjek om den er færdig ved at stikke en strikkepind, grillspyd eller noget andet tyndt ned i den. Hvis der ikke er ubagt dej på, så er den færdig.
  14. Tag kagen ud og lad den køle af.
  15. Når den kondenserede mælk har kogt i 3 timer skal den afkøles.
  16. Top den afkølede kage med karamellen og drys med peanuts.
  17. Smelt mørk chokolade i mikroovnen eller over vandbad og hæld det over kagen. Stil den på køl i 30 minutter indtil den har sat sig.
Bedøm denne ret

Opskrift på snickerskage

Her får du opskriften på en overdådig snickerskage med kagebund, karamel, peanuts og selvfølgelig masser af chokolade. Vores fortolkning af en kage lavet med inspiration fra den populære chokoladebar, som vi selv synes blev helt fantastisk.

Du kan servere snickerskagen til kaffen, som dessert eller blot som en del af et større kagebord. Selvom den indeholder en del lag, så er den faktisk slet ikke så svær eller tidskrævende at lave. Hvis du synes, at kagen i sig selv bliver lidt for “tung”, så kan du også servere den med lidt creme fraiche eller vaniljeis til. Det smager også sindsygt lækkert.

LÆS OGSÅ: Orange choko flakes

Snickerskage

Kage med peanuts og karamel

Det er intet mindre end den bedste kage du kan lave med peanuts, karamel og chokolade. Ligesom chokoladebaren, så er det altså bare en rigtig god og lækker smagskombination. Selve bunden af kagen er en intens og svampet vaniljekage, som så bliver toppet med karamel, saltede peanuts og til sidst et lag mørk chokolade på toppen. Hvis det ikke er en bid af himlen, så ved vi ikke hvad er!

Du kan selvfølgelig også sagtens udelade peanuts, hvis du ikke er så meget til det eller du kan erstatte med nogle andre nødder. Prøv at bruge nogle ristede mandler eller hasselnødder. Det smager også skønt! Men husk at riste dem inden, da det gør dem mere sprøde og så bringer det virkelig nøddesmagen frem.

Snickerskage

Kan kagen fryses?
Ja, den kan sagtens fryses ned. Du kan evt. fryse den ned i mindre portioner, så er den nemlig nem at tage op efter behov.

Hvordan opbevarer jeg den bedst?
Opbevar den i en stor pose eller pakket godt ned i husholdningsfilm på køl eller et køligt sted.

Følg med på de sociale medier
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.

Kommentarer

    1. Hej My,
      Ja, det kan du godt. Vi ville give dem 15-20 minutter. Men tjek gerne ved at stikke en pind i for at se, om der kommer dej med op.
      Kh

  1. Hej mummum 🙂
    Jeg er klar, næsten, til at lave denne snickerskage på fredag.
    Jeg forstår ikke helt det med den kondencerende mælk. Skal karamellen koge 3 timer? Jeg synes jeg max før har kogt i 10-15 min. Kender bl.a. kondenceret mælk fra Skotland. 🙂

    Mvh.
    Helle

  2. Hej,

    Hvor opbevarer i kagen hvis den bliver bagt dagen før og er den lige så svampede som hvis man bager den på dagen?

    Kan man evt. Lave bunden på dadler ligesom opskriften til ” sundere snikerskage” eller komme dadlerne i denne opskrift? Jeg vil gerne have den svampede så den behøver ikke at være sund men dadler er vildt lækkert så det kunne jeg godt tænke mig i kagen. Kan i hjælpe med dette?

    Men venlig hilsen
    Sibel Jensen

    1. Hej,

      Du kna sagtens bage bunden fra sundere snickerskage. Pak kagen godt ind og opbevar ved stuetemperatur 🙂

      Kh

Skriv en kommentar