Tarteletter med høns i asparges Tarteletter med høns i asparges Opskrift til 123456789101112131415161718192021222324252627282930 stk. Opskrift til 10 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 30 minutter Samlet tid 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Nem opskrift på tarteletter med kylling. Høns i asparges kaldes retten også og det er en af de danske retter, som vi er størst fan af. Der er bare ikke noget som slår sådan en varm tartelet med hønsekødsfyld. Ingrediensliste 500 g. kyllingebryst salt/peber 400 g. asparges på dåse 3 dl. vand 1 stk. hønsebouillonterning 1,5 dl. mælk 30 g. smør 3 spsk. hvedemel 10 stk. tarteletter 0,5 bundt frisk persille Køb alle ingredienser på Nemlig Fremgangsmåde Rens kyllingebryst og kog dem i 20-25 minutter (alt efter tykkelse) i en gryde med vand og salt. Tag kyllingebryst op og lad det køle en smule af. Skær kyllingebryst i tern og læg til side i en skål. Opløs boulionterning i kogende vand. Smelt smør i en gryde. Når smørret er smeltet tilsættes hvedemel. Pisk det hele godt sammen, så du får en “melbolle”. Tilsæt nu det varme boullionvand lidt efter lidt, imens der piskes. Fortsæt sådan indtil alt bouillonvandet er tilsat. Tilsæt herefter aspargesvand (vandet fra dine asparges) samt mælk/fløde, indtil det har den rette konsistens. Tilsæt nu de kogte kyllingetern samt aspargesnitterne fra dåsen. Smag til sidst til med salt og peber. Er saucen for tynd kan du lave en jævning af mel og vand og tilsætte det for at tykne saucen. Du laver en jævning af lidt hvedemel, som piskes op i vand. Tilsæt lidt jævning af gangen, indtil du har den ønskede konsistens. Tarteletterne lunes i ovnen. Server de lune tarteletter med fyldet og evt. agurk/tomat og frisk persille. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på tarteletter med høns i asparges Her får du en lækker opskrift på nemme, luksus tarteletter med høns i asparges. Det er mormor-mad og dansk mad, når det er bedst. Og det må være en af vores yndlings retter til aftensmad som en nem forret eller til frokostbordet. Der er egentlig god grund til hvorfor tarteletter med fyld er en af vores yndlings danske retter. Det er nemlig super nemt at lave, kræver få ingredienser og så smager det jo bare hammer godt. Mange går nok med den idé om, at det er rigtig svært at lave høns i asparges. Men det er det slet ikke, og der er altså bare noget tilfredsstillende over at kunne lave de klassiske danske retter. Hvis du vil prøve kræfter med en anden dansk klassiker, så har vi også en opskrift på krebinetter med stuvede ærter og gulerødder. Det er altså også god dansk mad. Høns i asparges Kært barn har mange navne og vi kan forstå, at det er forskelligt hvad man betegner denne ret som. Vi har altid kendt den som tarteletter, men mange kalder den også bare for høns i asparges. Vi er klar over, at tarteletterne er dem, som man serveres høns i asparges i. Så måske det er os, som er lidt forkert på den her i forhold til selve navnet. Så for at være på den sikre side, så har vi kaldt opskriften for tarteletter med høns i asparges. LÆS OGSÅ: Stegt flæsk med persillesauce Tarteletter med kylling Tarteletskaller kan fyldes med alverdens ting, men vores favorit må nu engang være at fylde dem med kylling. Kombinationen af kylling og asparges i den lækre, smagfulde sauce er bare altid en sikker vinder. Vi topper også altid lige med lidt agurk, tomat og frisk persille. Det er uden tvivl lige prikken over i’et. Og sådan en omgang her synes vi altså, at man skal lære at lave. Selvom det kræver en opbagning af saucen, så er det slet ikke svært. Det eneste man bare skal huske er at få pisket sovsen godt, så der ikke kommer klumper. Hjemmelavet tarteletfyld Som sagt, så er det faktisk slet ikke så svært at lave hjemmelavet tarteletfyld. I denne udgave har vi blot brugt kyllingebryst, men skal det være rigtig godt, så kan du også koge en hel kylling. Så får du både kyllingekød og bouillonvand, som du kan bruge til opskriften. Selve saucen laves på samme måde, men det smager virkelig lækkert med sådan en hel kogt kylling. Samtidig får du også en helt fantastisk sauce med masser af smag. Høns i tarteletter Som sagt, så kan du i den her opskrift bruge enten kyllingebryst eller en hel kylling. Vi bruger oftest bare almindelig kyllingebryst, da det er hurtigt og nemt. Men der er ingen tvivl om, at det lige bliver lidt ekstra lækkert, hvis man koger en hel kylling. Så får du samtidig en rigtig god fond, som du kan bruge til saucen. Hjemmelavede tarteletter Selve tarteletskallerne er købt færdiglavede, men du kan også sagtens lave dem selv. Det finder du en nem opskrift på lige her. Ellers er selve fyldet helt hjemmelavet, så det er vel en slags hjemmelavede tarteletter med kyllingebryst. Kan jeg fryse fyldet? Jep, du kan sagtens fryse tarteletfyldet. Frys det ned i bakker eller i fryseposer. Så er det nemt at tage op til aftensmad en dag. Så skal det blot lige lunes inden servering. Læs mere om tarteletter med høns i asparges Ingredienser og Tilføjelser Hvad er de grundlæggende ingredienser til tarteletfyld? Kyllingekød og asparges i en opbagt hvid sovs lavet på smør, mel, mælk og fløde. Kan jeg bruge færdiglavede tarteletskaller, eller skal jeg bage dem selv? Du kan sagtens bruge de færdiglavede. Man kan ved nogle bagere også få tarteletskaller i sådan en luksus udgave, som er større end dem man kan købe i supermarkedet. Køber du dem i et almindeligt supermarked, så vil vi anbefale ”luksus” udgaven. Kan jeg lave en vegetarisk version af tarteletfyldet? Ja, du kan lave det uden kylling og evt. tilsætte andre grøntsager som gulerødder i tern, ærter osv. Hvilken type kød bruges normalt i tarteletter? Kylling. Kan jeg bruge kyllingebryst i stedet for kyllingelår? Ja, det kan du godt. Er det muligt at lave tarteletter uden fløde? Ja, sagtens. Men hold øje med hvor tynd sovsen bliver, når du jævner den. Sørg for ikke at lave den for tynd. Kan jeg tilføje ekstra grøntsager til fyldet? Ja da. Om sommeren laver vi en sommerudgave, hvor vi tilføjer gulerødder i tern og friskbælgede ærter. Det er så godt. Hvilke krydderier passer godt til tarteletfyld? Det gør persille, timian eller kørvel. Kan jeg bruge bouillon i stedet for fløde til fyldet? Ja, det kan du godt. Den bliver nok knap så cremet så. Kan jeg tilføje ost til fyldet for ekstra smag? Vi bruger ikke ost i tarteletfyldet. Tilberedningsmetoder Skal fyldet koge, eller kan det simre ved lav varme? Sovsen skal op og koge, når du laver opbagningen, men herefter kan det godt stå ved lav varme og simre. Hvordan undgår jeg, at fyldet brænder på? En god gryde og sørg for ikke at skrue for højt op for blusset, når først du har lavet det. Så hellere tage det af varmen. Rør også jævnligt i gryden. Kan jeg lave tarteletter i ovnen? Ja, du kan godt lune tarteletskallerne i ovnen. Skal tarteletskallerne forvarmes, før jeg fylder dem? Ja, det skal de. Så bliver de sprøde. Hvis de ikke bliver varmet, så kan de godt virke lidt pap-agtige. Kan jeg varme tarteletskallerne med fyldet i ovnen? Det er ligeså nemt at varme dem for sig selv og så fylde fyldet i bagefter. Kan jeg lave fyldet dagen før og opbevare det i køleskabet? Ja, det gør vi ofte. Især til julefrokoster osv. Er det nødvendigt at tilsætte smør i fyldet? Ja du skal bruge smør eller margarine til opbagningen af fyldet. Hvordan undgår jeg, at fyldet bliver for tykt? Er fyldet blevet for tykt, så tilsæt lidt ekstra bouillonvand eller mælk. Form og Skaller Kan jeg lave tarteletskaller fra bunden? Ja, det kan man ud af butterdej. Hvad er den bedste dej til hjemmelavede tarteletskaller? Butterdej, som er en smørbagt dej i mange lag. Hvordan får jeg skallerne sprøde, når jeg bager dem selv? Sørg for at din laminering af dejen er god. Kan jeg bruge butterdej som en erstatning for tarteletskaller? Ja, man kan lave sine egne skaller af butterdej. Hvordan undgår jeg, at tarteletskallerne bliver bløde? De skal spises lige så snart fyldet er kommet i, da de vil blive bløde i takt med fyldet, ligger i skallen. Kan jeg bruge små tærteforme til at lave tarteletskaller? Ja, sagtens. Det vil hjælpe med at holde formen. Smag og Konsistens Hvordan får jeg fyldet cremet uden at bruge for meget fløde? Brug mælk i stedet og sørg for at fyldet ikke bliver for tyndt. Hvordan undgår jeg, at fyldet bliver for vandet? Ved at bruge din egen fornemmelse, når sovsen jævnes. Tilsæt bouillonvand, mælk og fløde lidt efter lidt, så du hele tiden har kontrol over tykkelsen. Hvordan får jeg fyldet til at smage mere af kylling? Brug en hønsefond, som du enten har købt eller lavet selv. Ved at lave den selv kan du selv tilpasse hvor intens den skal være. Hvordan får jeg en rigere smag i tarteletfyldet? Ved at bruge en god hønsefond. Kan jeg tilføje lidt citronsaft til fyldet for friskhed? Ja, det er en god idé. Tekniske Udfordringer og Problemløsning Hvad gør jeg, hvis fyldet bliver for tykt? Tilsæt lidt ekstra mælk, fond eller vand. Hvordan undgår jeg, at fyldet skiller? Pisk godt med et piskeris. Hvad gør jeg, hvis fyldet bliver for salt? Et trick er at smide en kartoffel i, som tager noget af den saltede smag. Virker det ikke, så prøv at komme lidt sukker i. Hvorfor bliver tarteletskallerne bløde, når fyldet tilføjes? Sprødheden forsvinder, da fyldet er vådt. Når tarteletskallerne bliver våde, så bliver de bløde med tiden. Kan jeg justere konsistensen, hvis fyldet er for tyndt? Ja, så kan du jævne sovsen. Det gøres nemt med lidt hvedemel eller majsstivelse, som er pisket med vand. Pisk jævningen i sovsen, imens der fortsat piskes. Hvordan undgår jeg, at fyldet får en melagtig smag? Sørg for at piske mel og smør godt sammen og lad det få varme, så man undgår den melagtige smag. Opbevaring og Holdbarhed Hvor længe kan tarteletter holde sig? I et par måneder. Kan jeg fryse tarteletfyldet? Ja, det kan man godt. Hvordan opbevarer jeg bedst tarteletter med fyld? I en lufttæt beholder på køl. Kan jeg opbevare tarteletskaller og fyld hver for sig? Ja, det er bedst. Tarteletskaller skal opbevares ved stuetemperatur og fyldet skal i køleskabet. Servering og Tradition Hvornår serveres tarteletter traditionelt? De serveres året rundt, men serveres typisk til påske og jul. Hvad kan jeg servere sammen med tarteletter som tilbehør? Agurkeskiver, tomater i både og frisk persille. Er tarteletter velegnede til både forret og hovedret? Ja, det er det bestemt. Hvordan præsenterer jeg tarteletter på en pæn måde? Anret på et stort fad og pynt med agurk, tomat og frisk persille eller kørvel. Variationer i opskriften Kan jeg lave en version med fisk eller skaldyr? Ja, man kan lave tarteletter med fyld af jomfruhummerhaler. Kan jeg tilføje svampe eller spinat til fyldet? Ja, det kan man sagtens. Følg med på de sociale medier Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Hello..I’m Danish but live in Australia. I grew up in a Danish home so I love the old style Danish recipes so much.Thank you for putting these recipes up for us….enjoying your page. Svar
Hej mummum. Havde problemer med at få sovsen tyk nok og måtte bruge flere omgange jævner, da en ikke var nok. Har i en idé om, hvad der kan være gået galt? Svar
Hej Christina, SKiftede du nogle af ingredienserne ud? og lod du den koge ordentligt op? Den tykner jo først, når den har fået et godt opkog. Kh Svar
Nej jeg brugte de samme ingredienser som i opskriften. Og lod den også koge lidt tid, men den var ret tynd. Jeg må gøre et forsøg mere en anden dag. Tak. Svar
Virkelig en lækker gammeldaws ret som smagte helt fantastisk Puttede fløde i og syns at det jævner bedre end med mælk. Første gang jeg har lavet hjemmelavet tartelet fyld, men bestemt ikke sidste gang 👍🏻 Svar
Tak for en fantastisk hjemmeside, elsker jeres opskrifter og skal selvfølgelig bruge dem til mad til min søns konfirmation. Vi skal have tarteletter til forret, men kan ikke helt gennemskue hvor mange gange jeg skal gange jeres opskrift. Vi bliver 40 mennesker. Ovenstående opskrift, er det til 10 mennesker eller til 10 tarteletter? 🤔 Svar
Hej Jannie, Det er til 10 tarteletter. Hvis I bliver 40 personer vil vi beregne 2-3 stk. pr. person 🙂 Så vi vil gange opskriften med 8-12. Men det er altid svært, da det kommer meget an på hvad der ellers er på menuen. Kh Svar
Anette Hej. Jeg har lavet tarteletter med høns i asparges mange gange , og altid meget lækre . Men nu kommer mit problem! Når der er noget tilbage – eller hvis jeg har lavet det før servering og det har været på køl og skal opvarmes så bliver sovsen/stuvningen ret tynd/vandet. Hvorfor? Hvad gør jeg galt? Håber at høre fra dig 🤞 Mvh Anette Svar
Hej Anette, Det er nok fordi, at asparges osv. afgiver lidt væske til saucen. Jeg ville blot jævne den lidt under opvarmning igen 🙂 Kh Svar