Tortilla pizza med kartoffel

tortilla pizza med kartoffel

Tortilla pizza med kartoffel

Opskrift til personer Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

5 minutter

Tilberedelsestid

10 minutter

Samlet tid

15 minutter

Beskrivelse

Opskrift på den nemmeste tortilla pizza med kartoffel. Vi elsker de her nemme løsninger, når tiden er knap. Hvis du ikke er til denne variant med kartoffel, så kan du også prøve vores variant med rucola og serrano.

Ingrediensliste

  • 4 stk. tortilla pandekager
  • 50 g. mascarpone
  • 3 stk. kartofler
  • 1 løg
  • 125 g. frisk mozzarella
  • 1 fed hvidløg
  • Salt/peber
  • 1/4 bundt frisk persille

Fremgangsmåde

  1. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Lad bradepanden blive i ovnen, så den kan blive opvarmet også.
  2. Skær kartofler, løg og hvidløg i meget tynde skiver.
  3. Læg en tortilla pandekage på et stykke bagepapir. Smør mascarpone på tortillapandekagerne. Læg derefter de tynde skiver hvidløg og løg på. Derefter kartoffelskiver.
  4. Smulder nu mozzarella over og drys med salt og peber.
  5. Hiv bagepapiret over på den varme bageplade og bag pizzaen i 6-8 minutter eller indtil der er gyldne kanter og osten er smeltet.
  6. Drys med frisk persille og spis med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på sprøde og nemme tortilla pizza med kartoffel

Her får du en hurtig opskrift på nemme tortilla pizza med kartoffel. Vi har lavet denne variant med mascarpone, kartoffel, hvidløg og løg, men du kan kan putte lige præcis det fyld på som du elsker. Vi har blandt andet også lavet en variant med rucola, serrano og parmesan, opskriften finder du lige her.

Tortilla pizza er super nemt at lave, hvis man ikke lige har tiden til at lave en pizza dej. Men faktisk så er tortilla pizza også en lidt lettere måde at lave pizza på. Du kan sagtens lave en lidt sundere version, hvor du skærer ned på osten og topper med eksempelvis finthakket spidskål eller andet salat.

tortilla pizza med kartoffel

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi er mere aktive og du med garanti vil modtage daglig mad inspiration. Du kan følge med på Instagram lige her.

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag