Cookies opskrifter

Her finder du en samlet oversigt over alle vores cookies opskrifter. De lækreste og nemmeste cookies i alle afskygninger. Man kan nemlig lave så mange varianter. Både de velkendte, men også nogle anderledes og nyfortolkede udgaver, hvilket vi især synes er sjovt. Vi elsker cookies og småkager. Vi har altid gerne et lille lager af enten færdige cookies eller blot cookiedej i fryseren, så man hurtigt kan bage nogle. Der er intet som noget sprødt til kaffen, enten om eftermiddagen eller til aftenen. Det er den perfekte lille, søde snack.

Verdens bedste cookies

Vi vil jo vove at påstå, at vi har opskrifterne på verdens bedste cookies. Hvad enten du er til en chewy udgave eller en helt sprød udgave. Vi er nemlig også på hvert sit hold i forhold til det. Så derfor er vi også dækket godt ind med opskrifter på begge dele. Det er jo også så forskelligt hvad man definerer som verdens bedste. Men eftersom, at vi lidt er i hver sin lejr, så tør vi godt sige, at vi har verdens bedste opskrift på dem. Uanset om du er til det ene eller det andet.

Nemme cookies

Som med alle vores andre opskrifter, så skal det selvfølgelig være nemme opskrifter, hvor alle kan være med. Vi gør meget ud af at gøre fremgangsmåden overskuelig og at pensle alle skridt godt ud, så du ikke er i tvivl om smørret skal i mikroovnen eller ej. Vi prøver også at tage højde for om man har en ovn, som varmer lidt ujævnt osv., da vi selv har haft det og ved hvor stor en forskel det kan gøre for ens bagværk. Sådan nogle små ting, som vi håber vil hjælpe dig i cookiebagningen.

Hvad er forskellen på cookies og småkager?

Når vi tænker på forskellen på cookies og småkager, så synes vi alligevel, at der er en ret markant forskel. Cookies er sådan nogle, hvor man laver dejen og enten former dem til kugler eller sætter dem på en bageplade med en iskugleske (Jep, det er faktisk et rigtig godt trick!). Cookies får det her helt specielle udseende, hvor man ikke er i tvivl om, at det er en cookie. Småkager er lidt mere fine i udseendet. Ofte rulles dejen til en pølse og så skæres de ud, så man får et lidt mere glat udseende.

Kan jeg lave cookies uden æg?

Ja, det kan man godt. Vi har et par opskrifter uden æg.

Hvordan laver jeg de bedste cookies?

Ved at følge opskriften til punkt og prikke og bruge rigtigt smør. Meget vigtigt at bruge smør fra blok og ikke smørbar, da det er et blandingsprodukt og opfører sig anderledes.

Halloweencookies

Man kan bage de sejeste Halloweencookies. I princippet kan man bage sine yndlingscookies og så blot pynte dem med glasur og gøre dem mere Halloween-agtige.

Påskecookies

Vi har også opskrifter på påskecookies. Det er altid sjovt, at lave cookies og kager, som følger en højtid. Det er derfor opskrifter med fokus på citron, påskeæg osv., som jo hører påsken til.

Cookieopskrifter

Vi håber, at du kan finde en ny eller flere favoritter blandt alle vores cookieopskrifter. Vi er alligevel ved at have en del opskrifter, da det er sjovt at eksperimentere med forskellige udgaver.

Hvordan laver jeg en cookie?

Cookies laves som regel af smør, sukker, brun farin, hvedemel, bagepulver og evt. chokolade. Du kan lave chokoladecookies, amerikanske cookies eller bare helt almindelige cookies.

Hvornår ved man om cookies er færdige?

Cookies er færdige, når de begynder at blive gyldne. Selvom de stadig kan virke meget bløde, når du tager dem ud af ovnen, så bliver de hårde, når de køler af.

Hvorfor falder mine cookies sammen?

Cookies består af en stor del smør og hvedemel. Hvis du ikke har nok hvedemel i, så vil de falde sammen.

Hvor mange gram er en cookie?

En cookie kan være alt fra 40-70 gram. En standardcookie er ca. 50 gram.