Tilmeld nyhedsbrev

Panna cotta med mango

Panna cotta med mango

Opskrift til 4 stk.

Forberedelsestid

30 minutter

Tilberedelsestid

6 timer

Samlet tid

6 timer og 30 minutter

Nem opskrift på panna cotta med mango i portionsglas. En nem dessert, som kan laves i god tid. Server med hvid chokolade og lidt friske bær, så har du en af de lækreste og nemmeste sommerdesserter.

Ingrediensliste

Panna cotta

  • 3 stk. husblas
  • 1 vaniljestang
  • 6 dl. piskefløde
  • 80 g. sukker

Mango coulis

  • 2 stk. husblas
  • 250 g. frosne mangotern
  • 3 spsk. sukker
  • 2 spsk. citronsaft
  • 2 spsk. appelsinjuice

Pynt

  • 50 g. sukker
  • 50 g. mandler

Fremgangsmåde

  1. Først laves panna cottaen. De tre husblas lægges i koldt vand.
  2. Vaniljestangen halveres og kernerne skrabes ud.
  3. Kog fløden op i en gryde (ikke for høj varme) og tilsæt sukker, vanilje og -bælg.
  4. Lad det koge et par minutter under omrøring.
  5. Tag gryden af varmen, og pres husbladsen for væde og smelt dem i fløden. Rør godt rundt.
  6. Hæld nu fløden i 4-6 glas alt efter størrelse, og stil dem i køleskabet i 4-6 timer til de stivner.
  7. Nu skal mangocoulissen laves. Læg 2 blade husblads i koldt vandt.
  8. Fyld en lille gryde med mango, sukker, citronsaft, appelsinjuice og kog det op.
  9. Blend det nu til en ensartet masse, og smelt husbladsen deri.
  10. Lad det stå på komfuret og lad det blive stuetemperatur. Hæld det derefter på panna cottaen og lad dem stivne yderligere i 1 time på køl.
  11. Desserten kan pyntes med bær, frisk mango, nødder eller andet. Vi har pyntet med brændte mandler.
  12. Opvarm en pande med sukker og smelt til karamel. Tilsæt mandler og rør rundt. Hæld mandlerne ud på et bagepapir, lad dem afkøle og hak dem så.

Bedøm denne ret

Opskrift på en lækker panna cotta dessert i glas med mangogele på toppen. Top med hakket hvid chokolade på toppen og så har du en nem dessert du kan servere for gæster.

Panna cotta er en favorit hos os og vi har mange gange serveret den som en nem sommerdessert. Det er en super god dessert, fordi det er en af de desserter, som kan laves i god tid. Den cremede vaniljebudding sammen med den søde og friske mangogele, det er altså bare en rigtig sommerkombination.

I stedet for mangogele på toppen, så kan du også lave hindbær eller jordbærgele.

Skriv en kommentar