Verdens bedste kanelsnegle Verdens bedste kanelsnegle Opskrift til 16324864 stk. Opskrift til 16 stk. Forberedelsestid 10 minutter Tilberedelsestid 1 time og 30 minutter Samlet tid 1 time og 40 minutter Del Pin Print Beskrivelse Den bedste opskrift på nemme og snaskede kanelsnegle uden tørre kanter. De bliver på ingen måde tørre. Kanelsnegle er så gode til brunchbordet, som morgenkage eller som eftermiddagskage. Ingrediensliste Dej 100 g. smør 2,5 dl. mælk 50 g. gær 2 stk. æg 90 g. sukker 0,5 tsk. salt 600 g. hvedemel Remonce 180 g. brun farin 4 tsk. stødt kanel 100 g. smør Frosting 100 g. smør 200 g. flormelis 2 tsk. vaniljesukker Pensling 1 stk. æg Køb alle ingredienser på Nemlig Fremgangsmåde Smelt smør. Tilsæt mælk og lad det blive en smule lunt. Den skal være fingervarm. Hæld det hele over i en skål. Opløs gæren i blandingen. Sukker, salt og sammenpisket æg tilsættes. Mel tilsættes lidt af gangen. Nødvendigvis ikke det hele, dejen må ikke blive for tør, men den må gerne være lidt klæbrig. Ælt dejen indtil den er smidig og glat. Sæt dejen til hævning et lunt sted i 1 time dækket til med et fugtigt viskestykke. Imens dejen hæver gøres fyldet klar. Bland farin og kanel med hænderne, så der ikke er nogle klumper. Lad smør blive blødt. Når dejen er færdighævet, så tages dejen ud på et bord drysset med mel. Rul dejen ud til et stort rektangel. Herefter smøres dejen først med blødt smør. Fordel herefter din blanding af brun farin og kanel udover. Brug hænderne til at fordele det udover det hele. Dejen rulles stramt sammen på den lange led og “skæres” ud med sytråd. Læg sytråden under din pølse 3-4 cm. inde. Tag fat i hver ende af sytråden og træk dem modsat hinanden, så du skærer pølsen over. På den måde holder kanelsneglene formen. Hvis ikke du har sytråd, så kan en skarp kniv også sagtens gøre det. Placer dem på en bageplade eller bradepande beklædt med bagepapir. Lad dem efterhæve i ca. 30 minutter. Tænd ovnen på 200 grader varmluft. Pensl sneglene med et sammenpisket æg. Bag dem i ca. 10-15 minutter midt i ovnen. Hold øje med dem efter 8-9 minutter, da ikke alle ovne varmer ens. De skal være gyldne på toppen. Imens sneglene bages, piskes frosting sammen. Smørret skal være blødt, og ikke smeltet. Alle ingredienserne til frosting piskes sammen med en elpisker og smages til. Det smøres på kanelsneglene, når de er kølet ned. Du kan også sagtens lave en almindelig glasur af flormelis og vand, hvis du er mere til det. Bedøm denne ret Lås skærm Opskrift på verdens bedste kanelsnegle Her får du opskriften på de bedste kanelsnegle vi nogensinde har bagt. Kanelsnegle var faktisk en af de første opskrifter, som vi havde på hjemmesiden og de var også en af grundene til, at vi startede Mummum universet. Det hele startede faktisk med, at vi havde udviklet en virkelig god opskrift på kanelsnegle, som vi nærmest bagte hver anden dag, fordi de var så gode. Vi syntes derfor, at det var en skam, at der ikke var et sted, hvor vi kunne dele alle vores opskrifter med alle andre. Og det var faktisk sådan, at Mummum opstod, fra den ene dag til den anden. LÆS OGSÅ: Kanelbrød Snaskede kanelsnegle opskrift De her kanelsnegle er så snaskede og gode. Det er dem vi bager hver eneste gang vi skal lave kanelsnegle. Vi laver fyldet lidt anderledes end andre, da vi blander farin og kanel sammen i en skål og lader smørret blive blødt. Herefter smører vi smørret udover hele dejen og drysser og fordeler herefter farin/kanel-blandingen udover det hele. Men du kan også sagtens blot blande kanel, farin og smør sammen og så smøre det på. LÆS OGSÅ: Den bedste kanelkage Kanelsnegle i bradepande De kan bages i en bradepande, i form eller i fad, så de vokser sammen. Det gør også, at man undgår tørre kanter. Du kan bage dem i den dybe bradepande, som ofte følger med ovnen, men du kan også sagtens bage dem i et mindre fad. Placer dem med ca. 2-3 cm. afstand. Når de så hæver, så hæver de sammen og du får de bedste kanelsnegle. Nem opskrift på nemme kanelsnegle Det her er uden tvivl den nemmeste opskrift, som vi kender. De bliver så gode, saftige og på ingen måde tørre. Hvis du skal bage verdens bedste kanelsnegle, så er du nødt til at give den her opskrift en chance. Det vil du ikke fortryde. Følg også med på de sociale medier Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også på Instagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.
Hej Maria De kan godt laves med sødmælk og de kan også laves dagen før. De er dog aller bedst samme dag, som de bliver bagt. Du kan evt. koldhæve dem og så bage dem på selve dagen. Knus Svar
Tak for svar. Skal der stadig samme mængde gær i, hvis de skal koldhævet? Og hvor længe i forvejen skal de ud af køleskabet før de bages dagen efter? Svar
Hej Maria Nej, der skal ikke samme mængde gær i. Vi ville bruge 15 g. forme dem og lægge i en lille bradepande og så i køleskabet. Så ud af køleskabet 1 time før de skal bages 🙂 Knus Svar
Hej Nanna, De er selvfølgelig ikke helt lige så gode, men vi synes stadig, at de er rigtig fine. Kh Svar
Skal til at bage opskriften, men kan ikke helt vurdere hvor mange snegle der bliver og hvor stor bradepanden skal være, og hvor tæt de skal stilles ve shinanden aå man får den bedste effekt? Svar
Hej Lisa Det står i opskriften, 16 stk. Vi bruger en dyb bradepande, som hører med til ovnen og stiller dem med 2-3 cm. mellemrum. Så hæver de flot sammen 😛 Knus Svar
Hej! Hvis jeg lader dem koldhæve, kan de godt tåle at stå i køleskabet natten over og hæve? ☺️ Mvh Svar
Der står i punkt 6 at dejen skal smøres med smøret og derefter drysset kanel/ farin over. Mit spørgsmål går op skal smører smeltes eller?? Svar
Hej Nicoline, Nej, smør skal blot være blødt, så det kan smøres på inden der drysses med kanel/farin 🙂 Knus Svar
De ser gode ud, jeg vil give dem et forsøg til brunch-bordet på min fødselsdag. Kan de eventuelt fryses ned, så man kan lave dem i god tid? 🙂 Svar
Hejsa. Har lige bagt dem her til aften – skal bruge dem imorgen tidlig. Kan det gå? Og hvordan med den Frosting som skal smøres på? Skal jeg gøre det nu eller imorgen? Svar
Tak for svar 🙂 jeg lavede dem i går og de er jo virkelig verdens bedste, hold nu op hvor var de lækre 🙂 jeg vil kun bruge denne opskrift fremover.. Tusind tak for alle jeres opskrifter, jeg er kæmpe fan og flittig bruger af jeres side 🙂 Svar
Hej Charlotte, Vi ville fryse dem ned uhævede og så lade dem hæve 2 timer ved stuetemperatur inden bagning 🙂 Kh Svar
Hej Gabriella Det stod ikke helt klart. Det har vi nu rettet. Du skal bruge 2 æg i dejen og et til pensling 🙂 Kh Svar
Hej – hvordan får i frostingen så blød? Mit smør var meget blødt, men synes den er blevet utrolig stiv og ikke særlig smør-ud-venlig?♀️ Mvh Simone Svar
Hej 🙂 Jeg prøvede at lave disse og sætte på køl og i ovnen dagen efter. De hævede dog slet ikke natten over, og heller ikke da jeg tog dem ud en time inden bagning. De blev tørre og kompakte… Rigtig øv. Jeg brugte ellers også den mængde I havde anbefalet i forhold til gær. Ved du hvad der kan være sket? Svar
Hej Louise, Hvor længe var de på køl? Og stod de et lunt sted, da de blev taget ud af køleskabet? Kh Svar
De var på køl hele natten, så nok minimum 10 timer. Og ja, de stod bare på køkkenbordet da jeg tog dem ud ?
Hej, Vi testede dem her den anden dag med koldhævning igen – lige for at være sikre og vi havde ingen problemer. Det er blot super vigtigt, at de får lov til at stå et godt lunt sted, når de tages ud af køleskabet og inden de skal bages. Kh
Når jeg vælger at koldhæve dem, er det så bare dejen eller skal de laves helt færdige inden de kommer på køl til næste dag? Og hvorlænge før jeg bager dem skal du ud af køleskabet? Svar
Kan man godt allerede nu lave de koldhævede kanelsnegle? Eller er det bedst at det er i aften man laver dem? Når man skal bruge dem imorgen tidlig? ? og nogle steder har du skrevet man skal bruge 10 g gær og andre steder 15g, hvilket er det? ? glæder mig til at prøve din opskrift. God søndag ? Svar
Hej Anne-Mette, Jo længere tid de skal koldhæves, jo mindre gær. Vi vil anbefale at bruge 10 g. og så lade dem hæve 12 timer på køl. Tag dem ud 2 timer inden de skal bages og lad dem stå et lunt sted 🙂 Kh Svar
Hej igen, Tak for hurtigt svar ? Jeg har ikke så stort et køleskab, så kan ikke have en bradepande derinde. Jeg har sat dem i nogle forskellige bøtter. Mit spørgsmål er om det er i orden? Eller skal sneglene have luft? Så der ikke er låg på? Svar
Hej, Har du lagt bagepapir i bunden? Du skal jo helst få sneglene ud på en bageplade, så de kan bages. Og der skal bare være plads nok til, at de kan hæve 🙂 kh Svar
Jeg har brugt sådan en bradepande med låg, og ligget dem på bagepapir. Og dem der ikke kunne være deri er kommet i nogle muffinsforme og så i nogle bøtter med låg. Har lagt dem, så der er Ca. 2 cm afstand ? Svar
Det burde være fint 🙂 Bare husk at tage dem ud 2 timer før bagning og lad dem stå et rigtig lunt sted 🙂 Kh Svar
Kære Mummum Kan sneglene laves ubagte en uge før brug og fryses? På dagen tages op 2-3 timer før brug. Skal der reduceres i gær mængden? Svar
Hej. Jeg har bagt jeres super dejlige snegle 😍😍 ej men hvor de blevet lækre! Jeg har lagt nogen i fryseren, hvordan er det bedst at tø dem op? De er færdigbagte👩🏾🍳 Svar
Hej Fatiha, Dejligt at høre! Vi ville bare tage dem op en times tid inden de skal bruges. Og så blot lige lune dem kort inden servering 🙂 Kh Svar
Er daglig bruger af jeres side. Elsker jeres opskrifter og glæder mig hele tiden til hvad i finder på. Har lavet dem her idag. Fantastisk dej. Kom den i en bradepande ligesom i anbefaler med ikke alt for meget mellemrum og de er vokset pænt sammen. Dog synes jeg en del af remonce er løbet ud. Har i nogle gode råd til det? Svar
Hej Sussi, Remoncen plejer ikke at falde ud hos os. Smurte du smør på først og derefter den tørre blanding af kanel og brun farin? 🙂 Kh Svar
Jeg har lige lavet dem for første gang og undrer mig over, at farin og kanel ikke skal blandes med smørret. Hvad er egentlig grunden til det? Det dryssede nemt ud, da de blev skåret og lagt på pladen, men jeg glæder mig meget til at smage om lidt 😍 Svar
Hej Cecilie, Det er fordi, at vi har taget inspiration fra en stor kæde, som hedder Cinnabon, som laver de absolut lækreste kanelsnegle og hvor man ser, at de står og laver dem. De gør det på denne måde og så synes vi bare, at det hjælper på at fyldet ikke ryger ud. Man kan dog sagtens blande det hele til fyldet 😀 Kh Svar
Hej Janni, Prøv at placere dem tæt i en bradepande, så de vokser sammen under bagning. Det oplever vi er med til at holde fyldet inde 🙂 Kh Svar
Hejsa, Til fylden, istedefor at bruge brunfarin kan det så erstattes med sukker ? Har lige opdaget vi ikke har brunfarin. Svar
Kan man lave dejen dagen før, men først lave sneglenes om morgenen og så lade den hæve den sidste 30 min? Eller skal de laves færdig aftenens før? Svar
Hej, Ja, så skal du koldhæve dejen. Tag den dog ud 1 time før, at de skal formes, så den lige får lov til at få stuetemperatur 🙂 Kh Svar
Har lavet dem flere gange, men oplever altså at 600 gram mel er alt for lidt.. bruger nærmere 800, ellers er dejen helt klistret og umulig at rulle ud Svar
Hej Cecilie, Ælter du dejen i hånden? Vi ælter nemlig på maskine og oplever aldrig at skulle tilsætte mere mel. Hvis du bruger øko-mel, så kan det også være derfor. Kh Svar
Hej Stine, Vi gemmer snegle og frosting for sig. Snegle i en lukket pose ved stuetemperatur og frosting på køl. Frosting skal dog tages ud lidt før, for ellers bliver det for hårdt til at smøre på 🙂 Kh Svar
Hej Hvis man nu har lavet dejen med de 50g gær, men senere har fundet ud af, at det passer bedre tidsmæssigt at koldhæve dem og bage dem dagen efter (så de også smager bedre, da jeg kan forstå, at de er bedst på dagen), kan det så stadig lade sig gøre, selvom man har hældt gær i? Hvad vil det betyde for dejen? Svar
Hej, Dejen vil med stor sandsynlighed blive overhævet, da man normalvis kun bruger 10-20 g. gær, når man koldhæver, fordi dejen hæver over længere tid. Din dej vil med stor sandsynlighed komme til at smage meget af gær. Kh Svar
Hej, De er super lækre – tak for en god opskrift! Hvordan opbevarer man “resterne” bedst til 2. Dagen hvis er allerede er fordring på? Svar
Hej Bare de bedste kanelsnegle jeg kender👌 Jeg bagte dem en del gange for år tilbage, dengang koldhævede jeg dem, nu vil jeg bage dem igen og kan bare ikke huske om jeg lod dejen hæve inden jeg formede dem og så på køl og hæve til næste morgen? Eller om jeg lavede dejen og så formede dem til snegle uden hævning altså om de kun skal hæve i køleskabet? Håber mit spørgsmål er til at forstå Vh Pia Svar
Hej, de ser mega lækre ud. Er det bedst: 1. at lave dejen kun med 10-15 g gær og lad dejen hvile i 12 timer og så tage dejen ud 1 time før jeg laver selve sneglene med fyld. eller 2. at lave sneglene helt færdige og så lade dem stå i køleskabet indtil næste morgen hvor de bages? (og skal der så 10 g gær i også – for så er første hævning jo kort) jeg håber at i kan svare 🙂 Svar
Hej Maria, Det er nok hip som hap, når de skal koldhæves uanset. Sørg blot for at dejen eller sneglene får lov til at efterhæve efter køl uanset hvilken måde du gør det på <3 Kh Svar