Chili dogs (Hotdog med chili con carne)

Pizza focaccia

22851298_10213979257217173_72531957_o

Focacciaboller er så lækre til madpakken og især pizza-udgaven 😉 Vi veksler lidt imellem disse, pølsehorn og pizzasnegle, når der skal bages lidt til madpakkerne. Det er så lækkert med lidt afveksling fra den traditionelle rugbrødsmad.

Opskrift (15-16 stk)
5 dl. lunkent vand
25 g. gær
1/2 dl. olivenolie
2 tsk. salt
1 spsk. honning
cirka 800 g. mel (vi brugte 400 g. durummel og 400 g. hvedemel)

Fyld:
Tomatsauce
Pepperoni, skinke, oksekød
Frisk mozzarellaost
Tørret oregano

Fremgangsmåde:
1. Gæren opløses i den fingervarme vand. Herefter tilsættes salt, honning og olivenolie.
2. Mel vejes op og røres herefter i den våde blanding. Det er en fordel at have en røremaskine, så går det rigtig hurtigt, men hvis dette ikke er tilfældet, så skal dejen bare æltes godt.
3. Dejen dækkes med et viskestykke og sættes til hævning i 1,5 time.
4. Slå dejen ud på et bord drysset med durummel (erfaringer siger, at det er meget nemmere at rulle dem ud på durummel i stedet for alm. hvedemel).
5. Del først din dej i 2 og den herefter de to i det antal du ønsker.
6. Form først dine klumper dej til små boller og rul dem herefter ud til små cirkler. De skal være cirka 1 cm. høje.
7. Placer dem på en bageplade beklædt med bagepapir. Fordel tomatsauce, frisk mozzarella, ønsket fyld og drys til sidst med lidt tørret oregano.
8. Tænd ovnen på 230 grader varmluft.
9. Bag dine små pizzaer-foccaciaboller i omkring 10-12 min, alt afhængig af din ovn. Hold øje med dem.
10. Lad dem afkøle på en bagerist.

   

2 kommentarer

  • Alexandra

    Har lige bagt dem, meget nemme og de ser fantastiske ud😊 Nu glæder vi os bare til at smage dem. Tak for nogle gode opskrifter..

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chili dogs (Hotdog med chili con carne)