Quesadillas

Kylling i karry – ristaffel med lækre toppings

27535347_10214738891127546_928636403_oRistaffel er faktisk ikke en ret, som vi har fået meget hjemme hos os som barn, men min kæreste har fået det utallige gange og han fik derfor overtalt mig til, at det skulle jeg altså prøve at have. Ristaffel er jo egentlig bare kylling i karry med en masse lækre toppings og vi kan vel godt blive enige om, at alt hvor der indgår lækre toppings jo bare er lækkert! Så jeg blev positivt overrasket og det er bestemt en ret, som skal på menuen igen. Denne kylling i karry er ikke lavet på en opbagt sauce, men derimod lavet med en masse skjulte grøntsager, som giver saucen sin tykkelse og den smager helt fantastisk!

Opskrift (4 personer):
Sauce:
1 stk. løg
3 fed hvidløg
5 stk. gulerødder, mellem størrelse
3-4 stk. kartofler
2 spsk. karry
1 stk. hønsebouillionterning
1 ds. kokosmælk (400 ml), light eller alm.

400 g. fersk kyllingebryst, skåret i tern

Tilbehør: (Forslag)
Kogte ris
Ananas i tern
Mango i tern
Saltede peanuts
Rosiner
Bananer skåret i skiver
Æbler skåret i tern
Forårsløg skåret i skiver

Fremgangsmåde:
1. Start med at skrælle alle grøntsager.
2. Skær løg i grove stykker. Pil hvidløg og halver dem en enkelt gang.
3. Skær gulerødder og kartofler i grove stykker.
4. I en gryde varmes lidt olie eller smør op. Herefter tilsættes karry og denne svitses af. Tilsæt nu løg og hvidløg. Rør det hele godt rundt.
5. Tilsæt kartofler og gulerødder og fyld vand i gryden, så det lige nøjagtig dækker grøntsagerne.
6. Tilsæt 1 stk. hønsebouillionterning til vandet. Lad det hele koge, indtil grøntsagerne bliver møre.
7. Blend grøntsagerne sammen med vandet, så du får en slags puré.
8. Tilsæt en dåse kokosmælk og pisk den godt ud i saucen. Smag saucen til med salt og peber.
9. På en pande steges kylling i lidt salt og peber eller du kan vælge at koge kyllingen i vand.
10. Kog dine ris efter posens anvisning. Tilsæt de stegte eller kogte kyllingetern til saucen.
11. Skær dine toppings og anret i skåle.
12. Server din kylling i karry med ris og toppings.

 

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Quesadillas