Tilmeld nyhedsbrev

Hasselback kartofler – Bagte, sprøde kartofler

Hasselback kartofler – Bagte, sprøde kartofler

Hasselback kartofler – Bagte, sprøde kartofler

Opskrift til 2 personer

Forberedelsestid

10 minutter

Tilberedelsestid

1 time

Samlet tid

1 time og 10 minutter

Nem og simpel opskrift på hasselback kartofler. Måske nogle kalder dem hasselbagte, men de hedder nu engang hasselback. De er det perfekte tilbehør til aftensmaden og en af vores favorit måder at tilberede kartofler på.

Ingrediensliste

  • 800 g. kartofler
  • 4 spsk. olivenolie
  • 50 g. smør
  • 1 tsk. timian
  • Salt

Fremgangsmåde

1. Skyl og skrub kartoflerne rene (du kan også skrælle dem).
2. Skær lidt af bunden, så kartoflen kan stå uden at vælte.
3. Skær tynde skiver ned gennem 2/3 af kartoflen.
4. Placer kartoflerne i et ildfast fad eller på en bageplade beklædt med bagepapir.
5. Smelt smør og bland med olivenolie, salt og timian.
6. Pensl kartoflerne med din blanding.
7. Bag kartoflerne i en forvarmet ovn på 180 grader varmluft i 1 time.
8. Pensl dem 3-4 gange undervejs med din blanding.
9. Når de er færdigbagte, drys evt. med lidt mere salt og server med det samme.

Bedøm denne ret

Opskrift på de kendte hasselback kartofler, som giver sprøde og lækre kartofler. Det perfekte tilbehør til oksemørbrad, culottested, kyllingefilet eller ja, bare et stykke lækkert kød.

Laver man en god salat og en lækker sovs til, så har man altså solid og god fredagsmad eller weekendmad.

Man kan tilberede kartofler på så mange måder, men den her måde, er en af en de absolut bedste, efter vores mening. Det er i hvert fald mere smagfuldt end en almindelig kogt kartoffel.

Hvis det skal være ekstra godt, så pensler vi dem nogle gange md hvidløgssmør. Det gør dem bestemt ikke dårligere.

Skriv en kommentar