Opskrifter på nemme og lækre tomatsalater. Lav din tomatsalat med dressing, med feta, med mozzarella, med rødløg eller helt uden ost. Server din tomatsalat til aftensmad, til grill, til buffet, til fest eller blot til hverdag.

Tomatsalat opskrifter

Her har vi samlet alle vores nemmeste og bedste opskrifter på tomatsalat. Tomatsalat er en af vores absolut yndlingssalater, da den er nem at lave og ofte kræver få ingredienser. Man kommer langt med nogle gode, smagfulde tomater. Når vi gerne vil servere noget grønt til aftensmaden, som skal være nemt og hurtigt, så bliver det ofte en tomatsalat. Det er også sådan en salat, som de fleste kan lide og så kan man jo variere den alt efter hvad man lige har. Den kan laves med mozzarella, feta og uden ost. Den er også god, hvis man tilføjer en form for løg. Det kan være almindelige hvide løg, rødløg, skalotteløg eller forårsløg. Den kan også toppes med balsamico eller en tomatsalatdressing.

Salaten er god at servere som tilbehør til aftensmaden, til buffet eller til tapas. Det er en salat, som fungerer til både hverdag og fest, og som er nem at lave. Den kræver også få ingredienser og kan også laves på forhånd. Brug nogle gode, smagfulde tomater, så får du det bedste resultat.

Salater med tomat

Som sagt, så kan man lave så mange salater med tomat. Du kan bruge almindelige tomater, cherrytomater, blommetomater og endda hjemmeavlede tomater. Måske du har tomater i drivhuset. De vil være helt perfekte at bruge i salat, da de ofte har masser af smag og sødme. Der er intet som solmodne tomater.

Tomaterne kan bruges rå i salater, men de kan også bages eller syltes, inden de bruges i salat. Tomater smager også godt i kombination med andre grøntsager eller frugter. Prøv blandt andet en tomatsalat med jordbær eller en tomatsalat med agurk. Mulighederne er mange.

Tomatsalater

Nogle af de bedste tomatsalater er også de mest simple af slagsen. Vores go-to salat må være med tomat, mozzarella, rødløg, frisk basilikum, olivenolie samt salt og peber. Nemt, simpelt og mega lækkert! Som sagt, så kræver det ofte ikke ret meget at lave en god salat. Nogle gange er det bare, at fantasien ikke rækker til at lave en salat. Så er sådan en salat her altså god at have i baghånden.

Det er en salat med tomat, som smager godt som tilbehør til det meste. Den kan serveres til et stykke oksemørbrad, men også til et stykke bagt kylling eller noget helt tredje. En all-around salat som vi kalder den. Sådan en, som smager godt sammen med det meste.

Hvilken ost er god til tomatsalat?

Vi kan gode lidt mozzarella, bøfmozzarella, fetaost, burrata eller parmesan. De giver et godt modspil og fedme til den syrlige og søde tomat.

Kan jeg komme dressing på min tomatsalat?

Ja, vi kan anbefale en god olivenolie, balsamicoglace eller en hjemmerørt tomatsalatdressing. Det kunne være en blanding af olivenolie, balsamico og krydderier.

Kan jeg lave salaten på forhånd?

Ja, det er faktisk en af de salater, som egner sig bedst til at blive lavet på forhånd. Men hvis der skal balsamico eller friske krydderurter ovenpå, så vent med det til lige inden servering. Det synes vi giver det bedste resultat.