Squashbrød
Forberedelsestid
15 minutterTilberedelsestid
2 timer og 30 minutterSamlet tid
2 timer og 45 minutterBeskrivelse
Nem opskrift på squashbrød. Brød med squash er perfekt som dyppelse til suppe, til tapas eller blot til morgenbordet.
Ingrediensliste
- 50 g. gær
- 3 dl. vand
- 2 dl. naturel yoghurt
- 0,5 dl. raps- eller solsikkeolie
- 2 spsk. sukker
- 2 tsk. salt
- 375 g. squash
- 950 g. hvedemel
Fremgangsmåde
- Opløs gær i lunkent vand.
- Tilsæt yoghurt, salt, sukker og olie.
- Riv sqaush. Klem det en smule med hænderne, så du får noget af væsken ud. Tilsæt det til dejen.
- Tilsæt mel lidt efter lidt og ælt dejen til den er smidig. Det er ikke sikkert, at du skal bruge alt melet.
- Stil dejen til hævning et lunt sted i 45 minutter overdækket med et fugtigt viskestykke.
- Drys mel på bordet. Tag dejen ud og del den i to.
- Form to aflange pølser og sno dejen rundt om sig selv (se evt. billede længere nede).
- Læg brødene på en bageplade beklædt med bagepapir.
- Lad dem hæve overdækket med et fugtigt viskestykke i 30 minutter.
- Tænd ovnen på 200 grader varmluft.
- Bag brødene i ca. 25-30 minutter i midten af ovnen. De skal lyde hule, når man banker på dem.
- Tag dem ud af ovnen og lad dem køle af på en bagerist.
Opskrift på squashbrød
Her får du en super nem og lækker opskrift på hjemmebagt squashbrød. Det lækreste, bløde brød lavet med squash. Det er perfekt som tilbehør til en god suppe, eksempelvis vores squashsuppe eller tomatsuppe. Selve brødet er virkelig blødt og svampet, så du kan også sagtens blot spise det som det er. Evt. med smør, ost og syltetøj på. Man går heller aldrig galt i byen med en nutellamad!
LÆS OGSÅ: Durumflútes
Dej til squashbrød
Selve dejen til squashbrødet er lavet på en simpel gærdej tilsat naturel yoghurt. Det gør, at brødet bliver saftigt og på ingen måde tørt. Ligeledes bidrager squash med noget fugtighed, men også noget sødme til brødet. Det er desuden vigtigt, at selve dejen er lidt klistret, da det giver det bedste brød i sidste ende.
Brød med squash
Squash er i sæson lige nu, så det vil sige, at det bugner med friske, danske squash. De kan også ofte købes i små vejboder rundt i det danske land. Vi er så heldige at få foræret kæmpe squash – men måske du også kan have svært ved at komme på idéer med squash? Vi bruger dem oftest til squashsuppe eller squashboller, men dette squashbrød bliver altså også fast bagværk hos os.
Brød med surmælksprodukt
I denne opskrift har vi brugt naturel yoghurt. Men som det er med surmælksprodukter i bagværk, så kan du altid bytte ét surmælksprodukt ud med ét andet. Derfor kan du også bruge skyr, creme fraiche, ymer eller kærnemælk i dit bagværk i stedet for yoghurt.
Så hvis du har en rest af noget stående, så brug det meget gerne i dit bagværk. Det giver dig det bedste brød, som holder sig frisk længe!
Følg med på de sociale medier og tilmeld dig Mit Mummum
Følg endelig med på vores Instagram eller Facebook, hvor du vil få daglig madinspiration. Husk at du kan blive medlem af ”Mit Mummum”, hvor du får din egen personlige profil med en række nye funktioner. Læs mere lige her. Vi vil elske at få dig med i vores madunivers.
Kommentarer
Hvor meget salt tilsætter I dejen? 😊
Hej Louise,
Det har vi lige rettet. Vi bruger 2 tsk. 🙂
Kh
Hej
Kan man lave dem dagen før?
Kh
Hej,
Det kan du godt ja 🙂 Du kan også koldhæve dejen og så først bage det på selve dagen.
KH
Kan man bruge kærnemælk istedet for yoghurt naturel?
Hejsa,
Det kan du sagtens 🙂
Kh
Hej 🙂
Ser ud til at være en lækker opskrift 😛
Hvor meget gær vil I bruge, hvis man lader dejen koldhæve?
Mvh Camilla
Hej Camilla,
15 g. 🙂
KH
Det skal prøves😋. Kan jeg bruge olivenolie i stedet for de andre olier? Vh Lene
Hej,
Det kan du sagtens 🙂
Kh
Hejsa 🙂
Skal de pensles?
Hej,
Det bestemmer du selv 🙂 Du kan pensle med sammenpisket æg,hvis det er 🙂
Kh
Kan brødet fryses?
Hej,
Sagtens 🙂
Kh
Hej, kan man evt. lave det lidt groft med noget havregryn og mel istedet for kun hvedemel? Er det noget i har prøvet?:)
Vh
Hej Ida,
Du kan sagtens erstatte lidt af melet med noget af hvedemelet, men erstat ikke mere end 30-40% 🙂
Kh