Chokoladekage med kokoschokoladecreme (glutenfri og uden tilsat sukker)

Indisk inspireret boller i karry med fuldkorns naanbrød

img_6343Den her boller i karry når helt nye højder! Den slår til hver en tid den traditionelle danske boller i karry, hvis du spørger alle de, som har smagt den. Nøj, hvor er den god og især med hjemmebagte naanbrød til, så kan det altså ikke gå helt galt!

Opskrift: (4 personer)
Kødboller:
500 g. hakket svinekød
1 stk. æg
1 dl. havregryn
2 spsk. taandori-krydderi (kan købes i større supermarkeder, men ellers har de det altid i Tiger butikken til 10 kr!)
1 stk. hakket løg
2 fed hvidløg
1/2 dl. vand eller mælk
evt. en håndfuld friskhakket persille
(1 stk. hønseboullion til kogning)

Sauce:
3 stk. kartofler mellem størrelse, skrællet og skåret i mindre stykker
4 stk. gulerødder, skrællet og skåret i mindre stykker
2 stk. løg, skåret i grove stykker
4 fed hvidløg, pillet
2-3 spsk. karry
1 stk. hønseboullionterning
1 ds. kokosmælk light
250 ml. cremefine 7% (aller anden madlavningsfløde)
salt/peber
2 stk. gulerødder, skrællet og hakket i små tern (kan udelades, men giver god fylde)

Fuldkorns naanbrød: (10-12 stk)
2 dl. vand
20 g. gær
1 tsk. salt
1 spsk. olie
1 dl. yoghurt natural
ca. 400-450 g. hvid hvedemel

Tilbehør:
Ris (koges efter pakkens anvisning)

Fremgangsmåde:
1. Først laves dejen til naanbrød. Lunkent vand blandes med gær. Herefter tilsættes salt, olie og yoghurt natural og der røres rundt.
2. Så tilsættes mel lidt efter lidt. Det hele kan sagtens røres sammen med en grydeske.
3. Når dejen begynder at slippe skålen en smule, så er den færdig. Sæt den til hævning et lunt sted i 30-60 min, imens du klargører nogle af de andre ting.
4. Kødboller laves. Alle ingredienser blandes sammen til en ensartet fars. Hvis farsen er for tynd, så tilsættes lidt ekstra havregryn. Hvis den er for tør, så tilsættes lidt ekstra vand.
5. En gryde med vand og en hønseboullionterning bringes i kog.
6. Der formes små kødboller af farsen. Der koges 8-10 stk. af gangen (alt afhængig af størrelsen på din gryde) ved at sænke kødbollerne ned i vandet. Kødbollerne flyder op til overfladen når de er ved at være færdige, men tjek lige en enkelt ved at skære den over, inden du tager dem op.
7. De færdige kødboller placeres i en skål eller på en tallerken og overdækkes evt. med et viskestykke, film etc. indtil de skal bruges igen.
8. Saucen laves. I en gryde tilsættes lidt olie, hvorefter karry tilsættes, da det skal “brændes” en smule af.
9. Herefter tilsættes løg, hvidløg, kartofler og gulerødder og det hele vendes rundt.
10. Herefter hældes der vand i gryden, indtil det dækker grøntsagerne.
11. Det hele koger, indtil grøntsagerne er møre.
12. Når grøntsagerne er møre, så tages gryden af komfuret. Det hele blendes sammen (det er nemmest med en stavblender, men har du kun en alm. blender, så kan det også sagtens gå – det sviner bare lidt mere).
13. Når grøntsagerne er blendet sammen skulle det gerne ligne en tyk grøntsagsmos. Herefter tilsættes kokosmælk og cremefine.
14. Gryden placeres tilbage på komfuret og det hele koges op. Synes du konsistensen på din sauce er for tyk, så tilsæt blot lidt mere vand. Synes du den er for tynd, så lad den koge 5-10 min, så fordamper noget af væsken. Det hele smages til med salt og peber og evt. lidt mere karry, hvis du synes den mangler det.
15. Nu tilsættes dine gulerødder hakket i små tern.
16. Herefter tilsættes dine kødboller til saucen og det hele står og simrer ved lav varme.
17. Kog dine ris og påbegynd at bage dine naanbrød.
18. Dine naanbrød kan bages enten i ovnen eller på panden, som er den rigtige måde.
19. Dejen hældes ud på et meldrysset bord. Herefter deles den i 10-12 stykker.
20. De små klumper rulles ud, så de får en dråbeform (ikke en nødvendighed). De skal være rimelig tynde, da de hæver, når de bliver bagt.
21. En pande varmes op. Herefter hældes lidt olie på (pas på, at panden ikke bliver for varm – så risikerer du, at brødene bliver brændte og de ikke bliver færdigbagt inden i).
22. Et brød placeres på panden. Det skal have cirka 1 minut på hver side.
23. Sådan fortsætter du med alle brødene.

Det var en lidt lang opskrift, men man kan sagtens gøre det lettere ved blandt andet at købe naanbrød færdiglavet ved købmanden. Vi laver også ofte store portioner af denne ret, da det sagtens kan fryses ned, så der hele tiden er lækker indisk inspireret boller i karry!

Lad os vide, hvad I synes i kommentarfeltet, hvis I prøver kræfter med denne ret! Den er i hvert fald en favorit hjemme hos os 🙂

   

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv en kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Chokoladekage med kokoschokoladecreme (glutenfri og uden tilsat sukker)