Der er intet som lækre, hjemmelavede roulader. Det er én af de nemmeste kager og så kan den laves på 30 minutter. Her finder du vores bedste roulade opskrifter. Der er fragiliteroulade, budapestrulle, chokoladeroulade og meget mere.

Roulader

Det er nemt at bage hjemmelavede og lækre roulader. Roulader består typisk af en sukkerbrødsdej, som fyldes med fyld. Det kan være fyld af syltetøj, flødeskum, creme eller friske bær og frugter. Man kan lave så mange forskellige varianter og smagskombinationer, når det gælder roulade. Her finder du f.eks. opskrift på en god chokoladeroulade med banan, en hindbærroulade og også nogle mere ekstravagante slags som budapestroulade.

Roulader kan serveres til eftermiddagskaffen, som dessert, i en buffet, til fødselsdage eller til brunch. Det er sådan en alsidig kage, som passer til mange anledninger og som hverken kræver mange ingredienser eller de store færdigheder i køkkenet. Det var en af de første kager, som vi selv lærte at lave, da vi begyndte at bage og være mere med i køkkenet. Så det er også en kage, hvor du kan have børnene med i køkkenet. Eksperimenter med forskelligt fyld. Det kunne være en roulade med creme, flødeskum, bær, kompot eller hvad du ellers lige tænker. Prøv at kombinere flere elementer. Vi elsker blandt andet en blanding af noget sødt og noget syrligt, så vi laver ofte en med creme, flødeskum og hindbærkompot. Så får du den gode balance mellem det søde og det syrlige.

Roulader opskrifter

Vores opskrifter på roulader er nemme og lige til at gå til. Det er en kage, som er forholdsvis hurtig at lave, da selve bunden er hurtig at bage. I hvert fald hvis man sammenligner med en bradepandekage eller en anden slags kage. Det er derfor en kage, som er hurtig at bikse sammen, hvis man får uventede gæster eller sukkertrangen pludselig melder sig.

Roulader med kartoffelmel

I mange af vores rouladeopskrifter har vi brugt kartoffelmel. Roulader med kartoffelmel bliver nemlig lige lidt mere luftige og lækre. Du kan også sagtens udelukkende bruge hvedemel, men vi anbefaler at blande lidt kartoffelmel i. Det gør det også nemmere at rulle rouladen, når der er kommet fyld i.

Roulader med flødeskum

Nogle af de lækreste roulader laves med flødeskum. Det kan være almindelig flødeskum, men det kan også være en flødeskumscreme, hvor der er blandet hindbærkompot eller en anden kompot i. Så får man en hindbærskum, som smager fantastisk i roulade. Ellers kan man også lave en kombination, hvor man både fylder med flødeskum, creme og syltetøj.

Lækre roulader

Vi håber, at du kan finde inspiration i vores lækre udvalg af roulader. Der er i hvert fald en roulade til enhver anledning. Det er sådan en god kage, fordi den nemt kan tilpasses til anledningen. Skal det være ekstravagant, så kan de pyntes flot op med fløde, bær og chokolade. Skal det være en mere simpel eftermiddagskage, så kan den blot fyldes med syltetøj.

Kan jeg lave roulade dagen før?

Du kan ved nogle roulader bage selve bunden dagen før. Så er det en god idé at rulle den sammen i et viskestykke, så formen er lavet. Så er det nemlig meget nemmere at komme fyldet i dagen efter. Ellers risikerer du, at du ikke kan rulle den, fordi bunden har sat sig.

Kan roulade fryses?

Ja, roulade med syltetøj og creme kan fryses. Vi anbefaler ikke at fryse roulader, som har flødeskum eller flødeskumscreme i sig. Når flødeskum bliver frosset og tøet op igen, så kan det nemlig blive lidt grynet.