Her får du madplaner med indkøbsliste. Vi udvikler hver uge madplaner, som tager udgangspunkt i nemme og lækre opskrifter, som er hurtige at lave. Der er fokus på, at man kan bruge ingredienserne flere gange, så man på samme måde undgår madspild. Så mangler du sunde, nemme og billige madplaner, så finder du en masse forskellige her.

At spise efter madplan kan spare dig for en masse tid på ugentligt basis. Måske du er én af dem, som har tendens til at handle 4-5 gange om ugen. Det bliver både dyrt og tidskrævende i længden. Samtidig slipper man også for at skulle finde på spændende aftensmad hver dag, da det allerede er planlagt for en. Du kan følge vores forskellige madplaner, som vi ligger ud hver uge. Du kan også sammensætte din egen madplan ud fra dine yndlings opskrifter fra vores hjemmeside.

Sunde madplaner

Som medlem har man hver uge adgang til vores sunde madplaner. Det er sunde uge madplaner, som tager udgangspunkt i grønne og mættende retter, om har fokus på masser af grønt og fuldkorn. Vi prøver samtidig at sammensætte madplanerne, så man får brugt de samme ingredienser, så den samtidig bliver så billig som muligt.

Madplaner med indkøbsliste 

Til hver madplan er der en tilhørende indkøbsliste. Den kan du printe ud og tage med ud i supermarkedet. Den er inddelt i forskellige kategorier, eksempelvis frugt og grønt, kød/fisk, kølevarer, skabsvarer osv. Det gør det nemt og tidsbesparende, når man er ude at handle, at alle ingredienserne er inddelt i de forskellige kategorier.

Madplaner på budget

Alle vores opskrifter er udviklet med den fællesnævner, at de alle skal være billige, nemme at lave og indeholde så få ingredienser som muligt. Det resulterer også i, at vi kan sammensætte nogle rigtig billige madplaner, hvor man på ingen måde går på kompromis med smagen eller skal leve af havregryn og mælk. Vores madplaner ligger ca. på en pris fra 300-350 kr. for 5 dage for 2 personer. Og så plejer der samtidig at være godt med rester, som man kan bruge til madpakken eller frokost i ugens løb, så det hjælper også på madbudgettet.

Vi har begge selv været på SU og været studerende. Så vi ved, at dét at man kan spare lidt ekstra på madbudgettet kan være en kæmpe hjælp i hverdagen. Så er der penge til andet sjov. Ét af vores bedste tips som studerende er derfor helt klart at lave madplaner.

Madplaner for børn

Vi har fået masser af ros for vores udvalg af madplaner. Stort set alle vores opskrifter er nemlig også super børnevenlige, så du kan roligt bruge vores madplaner sammen med børn. Mange af retterne er også nemme at lave, så det er også oplagt at have de store børn med i køkkenet.