Nemme opskrifter på pastaret med kylling. Du finder pastaretter med kylling og bacon, fløde, spinat, pesto og grøntsager. Der vil helt sikkert være en pastaret, som falder i din smag. Man kan nemlig lave så mange lækre retter med pasta og kylling. Mange af retterne kan laves på under 30 minutter og er derfor en genial hverdagsret, men kan også sagtens være en rigtig god weekendret.

Pastaret med kylling

Her har vi samlet alle vores bedste og lækreste opskrifter på pastaret med kylling. Pasta med kylling er noget af det, som vi spiser allermest til aftensmad. Det er så nemt, mættende og så kan man lave så mange forskellige varianter og udgaver. Nogle af de bedste pastaretter er med kylling, hvis du spørger os. De kan laves med eller uden fløde, med eller uden grøntsager og meget mere.

Pastaret med kylling er en nem hverdagsret, som ofte kan laves på under 30 minutter. Vi har derfor ofte sådan en omgang på ugens madplan, da det er en ret, som alle mand elsker. Vi har efterhånden også fået en del opskrifter på forskellige pastaretter med kyllingebryst på vores hjemmeside og vi ved, at det er nogle af vores mest populære opskrifter. Hvis vi har taget kyllingebryst op en aften og vi ikke ved hvad vi skal lave, så bliver det ofte til sådan en omgang pasta.

Pastaretter med kylling

Vi ser ofte pastaretter med kylling på menukortene ude på forskellige cafeer og restauranter. Men det er altså lige så nemt at lave sådan nogle lækre pastaretter med kyllingebryst selv. Det kræver ofte få ingredienser. Og når først man har knækket koden til en god pastaret, så vil du sjældent bestille sådan en på restaurant igen. Det er nemlig noget af det nemmeste at lave og også en af de retter, som vi først lærte at lave selv.

Igennem vores tid på SU og i vores studietid, så var det især pastaretter, som vi spiste til aftensmad. Det er nemt og kan også gøres billigt. Især hvis man er god til at handle kød på tilbud og fryse ned. Og selvom pastaretter med kylling for os har været SU-mad, så kan de laves i så mange forskellige varianter. De kan også sagtens serveres som gæstemad eller som lidt finere mad.

Pasta med kyllingebryst

Sådan en omgang pasta med kyllingebryst skal man ikke undervurdere. Skal det være endnu bedre, så kan man bruge et par ekstra kroner på noget godt pasta. Vi kan godt lide det fra Rummo. Det finder vi ofte på tilbud og det smager altså helt fantastisk i en omgang pasta med kyllingebryst. Selvfølgelig kan det billigste pasta også sagtens bruges, men hvis man gerne lige vil løfte retten til næste niveau, så bruger man et par ekstra kroner på en ekstra god pasta. Det kan i den grad smages.

Cremet pasta med kylling

De bedste pastaretter er dem, hvor du får en omgang cremet pasta med kylling. For os skal en pastaret været cremet og må på ingen måde være tør. Man skal ikke gå ned på selve saucen og ofte er det faktisk bare selve pastavandet fra den kogte pasta, som kan bruges til at justere det til sidst. Vi bruger også ofte parmesan eller andet ost i vores pasta, da det også lige giver den ekstra cremethed.

Kyllinge pastaret

Vi håber, at du har fundet inspiration til din kyllinge pastaret. Måske du har haft en tendens til at lave den samme kyllingeret igen og igen. I så fald, så håber vi, at vi i det mindste har kunne give ny inspiration til nemme og lækre kyllingepastaretter. Det er noget af det nemmeste at lave og man kan så nemt justere opskriften til hvad man lige har derhjemme. Samtidig er det et billigt måltid, hvor man ikke går på kompromis med smag eller kvalitet.

Hvad for noget brød er godt at servere til en pastaret med kylling?