Tag-selv hotdogbar

Der er ikke noget, som en god hjemmelavet hotdog. Derfor har vi lavet dette indlæg for at samle alle de opskrifter, som vi synes er nødvendige for at lave den perfekte tag-selv hotdog bar. Vi synes en hjemmelavet tag-selv hotdogbar er perfekt som gæstemad, eksempelvis hvis du skal holde fødselsdag. Det er også perfekt, hvis der kommer en blanding af både voksne og børn, da alle jo blot kan tilpasse deres hotdog efter deres egen smag.

Tag-selv hotdog bar

Tag-selv hotdog bar

Der er nogle ting, som bare hører til i en hjemmelavet hotdogbar. Blandt andet, så synes vi, at det bliver bedst med hjemmelavede hotdogbrød. Her kan du vælge at lave en lys variant eller en lidt grovere variant.

Opskrift på hotdogbrød

Lyse hotdogbrød

Grove hotdogbrød

Hvis du ikke har tiden eller ikke selv vil kaste dig ud i at bage dine egne hotdogbrød, så kan du også sagtens købe nogle færdiglavede. Du kan evt. kigge ved din bager. Vi ved eksempelvis, at Kvickly sælger nogle fine hotdogbrød i deres bager. Så bliver det på en måde lidt hjemmebagt.

Tilbehør til din hotdogbar

Tilbehør til din hotdogbar

Nu vi har styr på selve brødet, så må det næste skridt være at få styr på pølserne. Vi bruger selv pølser med et højt kødindhold, hvis det skal være ekstra godt. Gerne nogle med en kødprocent på over 90%. Hermed ikke sagt, at du skal bruge det. Man kan også sagtens bruge helt almindelige grillpølser.

Af tilbehør til dine hjemmelavede hotdogs, så går vi altid selv all-in. Der skal være tre forskellige slags løg, nemlig rå løg, syltede rødløg og ristede løg. De sidste to varianter laver vi altid selv. Derudover skal der altid være syltede agurker. De er også super nemme at lave selv og er et must i din hjemmelavede hotdogbar.

Af dyppelser og dressinger, så kan du køre den klassiske med remoulade, ketchup og sennep. Remoulade og ketchup har vi en opskrift på, men med sennep, der plejer vi godt nok blot at købe en færdiglavet.

Du kan også lave det lidt anderledes og eksempelvis køre chilimayo eller estragonmayo. Det vil uden tvivl gøre dine hotdogs lidt mere luksuriøse.

Vi har samlet alle opskrifterne her nedenunder.

Tilbehør til din hotdogbar

Opskrifter på tilbehør til din hotdogbar

Syltede rødløg

Ristede løg

Syltede agurker 

Hjemmelavet remoulade

Hjemmelavet ketchup 

Estragonmayo 

Chilimayo 

Det her er de ting, som vi umiddelbart vil forbinde med den ultimative hotdogbar. Man kan selvfølgelig lave meget mere tilbehør, men det her er de standard ting, som vi synes bør være i udvalget. Mange af tingene kan også laves på forhånd, så det er også super let sommermad.

hotdogbar

Nu er du klar til at lave din helt egen hotdogbar eller buffet. Det er som sagt noget af det nemmeste sommermad og perfekt som gæstemad. Mange af tingene kan gøres klar på forhånd, så du egentlig blot skal tænde op for grillen og stege pølserne. Det bliver ikke lettere – eller hyggeligere! Velbekomme.

Følg også med på de sociale medier 

Du kan følge med på vores Facebookside, hvor vi ugentligt lægger spændende nye opskrifter op. Vi er også påInstagram, hvor vi nok er mest aktive. Du kan følge med på Instagram lige her.

 

 

Skriv en kommentar

Kurv Luk
Updating…
Ingen produkter i kurven

Ugens madplan

Mandag
Tirsdag
Onsdag
Torsdag
Fredag
Lørdag
Søndag