Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Aftensmad / Pastaretter / Pastaretter med svinekød
Her finder du alle vores opskrifter på pastaretter med svinekød. Du finder alt fra spaghetti carbonara med sprød bacon til lækre og nemme pastaretter med serranoskinke. Nogle af vores absolut yndlings retter laves med pasta og svinekød. De kan laves på få ingredienser og kræver ikke alverdens tid i køkkenet.
Her har vi samlet vores favoritopskrifter på pastaretter med svinekød. Du finder pastaretter med bacon, pastaretter med chorizo, pastaretter med pølser og meget mere. Man kan nemlig lave så mange lækre og nemme pastaretter med svinekød og samtidig så mange forskellige varianter. Man kan lave nogle med tomat, nogle med fløde eller nogle med kokosmælk. Kun fantasien sætter grænser, når det gælder svinekød og pasta.
Pastaretter med svinekød står ofte på ugens madplan hjemme hos os. Sådan en klassisk spaghetti carbonara eller en pastaret med salciccia skal man på ingen måde undervurdere. Vi er også glade for at toppe vores pastaretter med lidt sprød serranoskinke på toppen. Har du prøvet det? Det smager simpelthen fantastisk og er et godt alternativ til bacon, hvis man gerne vil have noget, som er mere fedtfattigt.
Vi håber, at du kan finde ny inspiration til spændende retter med pasta og svinekød her i vores kategori. Det er retter, som indeholder ingredienser, som kan købes i et almindeligt supermarked og hvor alle kan være med. Generelt er pastaretter geniale, hvis man gerne vil bruge mindst muligt tid i køkkenet. Ofte kan de nemlig laves på 30 minutter og de passer jo derfor godt ind i de flestes hverdag.
Som sagt, så kan pasta med svinekød laves i et hav af forskellige varianter. Forskellige kombinationer af grøntsager, forskellig sauce og forskellig tilberedningsmetode. Det siger lidt om hvor mange muligheder der er inden for pasta med svinekød. Skal man gå med en sikker vinder, så er pasta med bacon jo altid en sikker vinder. Vi har i hvert fald endnu ikke mødt en, som ikke har kunne lide pasta og bacon. Her kan man lave den klassiske spaghetti carbonara eller man kan prøve en variant med en kombination af kylling og bacon.
Pasta og svinekød går godt hånd i hånd. Men hvilken pasta skal man vælge? Man kan få et væld af forskellige pastavarianter. Og se blot vores som eksempler, da man jo kan bruge alle pastavarianter sammen med svinekød. Brug også gerne et par ekstra kroner, hvis budgettet tillader det, til at købe en lidt mere luksuriøs pasta. Især til de retter, som indeholder få ingredienser. Der kan en god kvalitetspasta virkelig gøre en kæmpe forskel.
Og skal du løfte pastaen yderligere, så kan vi også anbefale at gå til en slagter efter et godt stykke svinekød. Igen, ofte består retterne af få ingredienser og så kan det altså smages tydeligt, hvis man kaster lidt ekstra kroner efter et stykke kød eller pasta. Når vi laver Spaghetti Carbonara, så går vi gerne til en slagter eller et større supermarked og får fat i noget lækkert bacon eller pancetta. Det kan vi kun anbefale dig at prøve.
Nu er du klar til at gå i køkkenet og give dig i kast med alle de her lækre opskrifter på pastaretter med svinekød. Vi er sikre på, at du nok skal finde en ny favorit eller to, som passer lige præcis til dine smagsløg.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.