Vil du være fri for reklamer? Så opret dig som medlem og brug vores app uden reklamer og få mange fordele
Forside / Opskrifter / Tilbehør til aftensmad / Salatopskrifter / Salat med korn og pasta / Pastasalat
Nemme og lækre opskrifter på pastasalat. Du finder opskrift på pastasalat med kylling, med pesto, med tun, med bacon, med skinke, med laks og meget mere. Opskrifter på pastasalater både med og uden dressing.
Pastasalat med dressing
Pastasalat med pesto
Vi har også masser af opskrifter på pastasalater uden kød eller børnevenlige pastasalater. Salat med pasta er én af de nemmeste måder at lave en mættende salat eller tilbehør på. Samtidig er det en god mulighed for at få brugt rester af kød eller grøntsager i en ny ret.
Server din pastasalat som tilbehør eller som et måltid i sig selv. Du kan bruge pastasalat i madpakken, som tilbehør til aftensmaden, som tilbehør til grillmaden, til picnic og meget mere. Generelt er er det bare en nem ting, da det sagtens kan spises koldt. Det er derfor også oplagt til buffet, hvis du skal lave mad til mange eller hvis du skal lave mad til en stor fest.
En god og klassisk pastasalat kan være både med og uden en form for dressing. Hvis du gerne vil lave én med dressing, så kan du lave mange forskellige udgaver. Dressinger til pastasalat kan laves på en base af enten creme fraiche eller olie. Begge dele smager lækkert! Du kan lave en creme fraiche dressing med karry, chili eller paprika. Du kan også lave en olie eddike dressing, som har en lidt mere syrlig smag. Skal det være rigtig nemt, så kan du også blot bruge en færdiglavet eller hjemmelavet pesto. Her fungerer både grøn og rød pesto godt.
I de fleste tilfælde, så serverer vi vores pastasalater kolde. De kan dog også sagtens laves som en varm salat. I stedet for at lade pasta køle af, så blandes det blot med de resterende ingredienser med det samme. En varm pastasalat kræver dog også, at du serverer den med det samme. Vi anbefaler ikke, at du varmer en kold pastasalat op, hvis der er grøntsager osv. i den.
Så hvis du er på jagt efter en cremet, nem eller bare verdens bedste pastasalat, så er der ingen tvivl om, at du helt sikkert kan finde en opskrift her. Du finder alt fra nemme pastasalater med grøntsager, men også de mere snasket af slagsen med en god, hjemmelavet dressing.
Kan man fryse pastasalat? Vi anbefaler ikke, at du fryser pastasalat ned. Men der er nogle slags, som man godt kan fryse ned. Ofte er der grøntsager i, som ikke bliver gode af at blive frosset ned. Og det er derfor vi ikke vil anbefale at gøre det. Vi synes også helt klart, at salaten er bedst, når den er frisk.
Pastasalat kan serveres som tilbehør til aftensmaden eller den kan nydes som frokost eller i madpakken. Pastasalat kan laves med eller uden kød, så det kan fungere både som hovedmåltid eller som tilbehør.
Pastasalat består hovedsageligt af pasta, som bliver blandet med forskellige grøntsager. Her kan du bruge salat, majs, ærter, tomat, bønner, agurk, peberfrugt og meget mere.
Til din pastasalat kan du lave en dressing. Det kan være en karrydressing, creme fraiche dressing, krydderurtedressing eller olie-eddikedressing.
Du kan bruge alle slags pasta til pastasalat. Vi bruger gerne skruer, penne eller noget i den stil, da det er nemt at blande med grøntsager. Pastasalat er også genialt at lave, hvis du har en rest pasta tilbage fra aftensmaden.
Søg i kategorier, titler og opskrifternes råvareindhold
Ingen varer i vognen.