Her får du opskrifter på traditionel, klassisk, gammel dansk mad. Opskrifter på karbonader, stegt flæsk, tarteletter, brændende kærlighed, millionbøf og mange andre klassikere. Find de bedste opskrifter her.

TOP 9 TRADITIONEL DANSK MAD (MORMORMAD)

Hvad er dansk mad? Èt ord: nostalgi

Vi mener at det ikke nødvendigvis er noget der er opfundet i Danmark, men noget danskerne har taget til sig og gjort til traditionelle danske retter. Hvis du står og savner noget helt typisk dansk mad som mormor lavede det, så kommer vi her med de helt traditionelle og klassiske danske retter som du kan gå på opdagelse i. Gammeldags dansk mad er noget der minder os om barndommen, såsom frikadeller med kartoffelsalat, karbonader i lange baner og så selvfølgelig Danmarks nationalret som er stegt flæsk med persillesauce. Vi har nok alle en ret der ligger en særligt nært, da de danske retter har det med at have en helt speciel plads i vores hjerte. Tag med os tilbage i tiden og se vores top 9 over traditionelle danske retter som vi har udvalgt, fordi de bringer de bedste minder frem fra barndommen. Her er det også oplagt at tage inspiration fra, hvis du gerne vil servere noget ægte klassisk dansk mad for udenlandske gæster, som gerne vil opleve den danske kultur.

LÆS OGSÅ: Se alle vores mad-opskrifter her

KLASSISK DANSK MAD TIL AFTENSMAD

Her finder du et bredt udvalg af noget af det vi personligt mener er retter danskerne har taget som sine egne. Her er alt fra danske retter med blandt andet oksekød, svinekød, fisk og skaldyr. Og så er det noget hele familien kan være med på, da du finder alt fra traditionelle smørrebrød, til koteletter i fad og til en lækker mørbradgryde. Det undrer os slet ikke at gammeldags traditionelt hjemmelavet dansk mad er så populært, for det smager jo intet mindre end helt forrygende. Og så er det jo selfølgelig bare noget der vækker minder helt indeni, fra da man var barn.

TYPISK DANSK JULEMAD

Når vi taler om dansk mad er det jo helt oplagt at tale om julemad. Julen er hjerternes fest og specielt mad-hjertets fest. Julemaden er noget de fleste danskere ser frem til hele året og det er der heller ikke nogen tvivl om hvorfor. Risengrød med smør og kanel og ikke mindst saftig flæskesteg med sprøde svær og med brun sovs og kartofler. Det er bare noget man aldrig bliver træt af efter vores mening. Her finder du vores opskrifter på de lækreste klassiske juleretter, både til juleaften og til julefrokosten. Her finder du også inspiration til hvordan du kan stoppe madspild af din julemad.

NEM OG BILLIG DANSK MAD

Hvis det bare skal være nemt og billigt, behøver du ikke at glemme alt om den traditionelle lækre mormormad. Her får du nogle skønne opskrifter på dansk mad på 6 ingredienser eller under, som er hurtige og nemme at lave. De smager helt fantastisk og vil med garanti være et hit hos både børn og voksne. Og så vil det selvfølgelig stadig minde dig om mormors hjemmelavede mad.

VEGANSK OG VEGETARISK DANSK MAD

Dansk mad behøver ikke nødvendigvis være pandekager med æg og mælk eller frikadeller af svinekød. Ja, dansk mad uden svinekød lyder næsten ikke rigtigt, men her får altså nogle rigtig skønne veganske og vegetariske versioner af traditionel dansk mad. Så om det bare handler om en kød fri dag på ugen, en plantebaseret kost, eller om man generelt spiser kød eller ej, så kan alle være med her. Her ser i nogle af vores lækre opskrifter på alternativer til de almindelige traditionelle danske retter.

TRADITIONEL DANSK MAD MED ET TWIST

Mad er en helt fantastisk måde at hylde kulturer og vores forskelligheder på. Men nogle gange kan man altså godt bare have lyst til at gå helt tilbage til rødderne og nyde noget dejligt dansk hjemmelavet mad. De traditionelle danske retter er meget klassiske og man går som regel efter en bestemt gammel opskrift. Men hvem siger at man ikke må gøre lidt ekstra ud af det? Hvis du elsker god gammeldags mormormad, men føler at der mangler lidt ekstra, så se her nogle fantastiske danske retter hvor vi har spicet dem lidt op, ved at give dem et lille twist.

Hvad er typisk dansk mad?

Det danske køkken indeholder typisk rugbrød, smørrebrød, frikadeller, stegt flæsk med persillesovs og flæskesteg.

Hvad er Danmarks nationalret?

Stegt flæsk med persillesovs er Danmarks nationalret.